images-8

Velkommen til Nichiren Buddhisme!

Velkommen til Nichiren Shoshu i Danmark.

Nichiren Shoshu er en japansk buddhisme grundlagt i det 13. århundrede, opkaldt efter munken Nichiren Daishonin. Nichiren viede sit liv til at revitalisere buddhismen og samtidig genfinde dens rødder. Hans synspunkter var ganske revolutionerende i hans samtid, og ofte ubelejlige for magthaverne, verdslige som religiøse. Han blev i flere omgange forvist, fysisk overfaldet, og undslap kun med nød og næppe at blive henrettet for sin vedholdende kritik af disse magthavere. Den dag i dag eksisterer der adskillige buddhistiske retninger eller “skoler” som er inspireret af Nichiren Daishonin. “Nichiren Shoshu” betyder “den ortodokse Nichiren-skole” og i Nichiren Shoshu betragter os selv som den originale Nichiren buddhisme – vores hovedtempel, Taiseki-Ji, som ligger for foden af Mount Fuji i Japan, blev grundlagt af Nichiren Daishonins elev Nikko i 1290. Lige siden er essensen af Nichirens lære blevet videregivet fra mester til elev gennem en ubrudt række af højestepræster, indtil den nuværende 68. Højestepræst Nichinyo Shonin.

 

 

Skriv et svar